Er ADHD en superkraft?

En reflektion over udfordringer og styrker.

Jeg ser jævnligt ADHD omtalt som en superkraft. For mig er det svært at forene ordet "superkraft" med virkeligheden og de udfordringer jeg selv oplever.

For mig, der har levet et helt liv med ubevidst at overkompensere, overpræstere, overtænke, og over-alt muligt andet og endte med et alvorligt stress-nedbrud med dertilhørende belastningsreaktioner, har det været svært at se "superkraften" i min ADHD.

Konsekvensen for mig, er at der er meget få energikiks i min energiskål. Alt hvad jeg foretager mig er nøje afvejet og prioriteret. Min kalender er under micro-management, så jeg ikke brænder sammen. Ikke kun dagen som helhed, men nærmest fra time til time. Det er frustrerende og gør mig ked af det, ikke at kunne være spontan eller bare sige ja til alt det jeg har lyst til, men jeg har også, til en vis grad, lært at leve med det.

Jeg kan give et eksempel. Har der været meget aktivitet på kontoret, har det konsekvenser for resten af min dag. Det kan godt være, at jeg havde planlagt, at skulle hygge og lave krea med vores datter om eftermiddagen, men pga. den ekstra aktivitet på kontoret, så er der ikke energi i skålen til det. Måske er jeg nødt til at tage en time out på 30-60 min før der er energi nok til at vi sammen måske kan gå en tur med hunden i stedet for.

Det jeg prøver at illustrere med ovennævnte eksempel er, at alt har en pris på energikontoen. Jeg kan ikke kontrollere mine omgivelser, men jeg kan kontrollere hvordan jeg tilpasser mig, men det er sgu noget af en ongoing læringsprocess.

Det er ikke altid det er sådan som i eksemplet ovenfor. Der er perioder der er bedre og der er perioder der er langt værre, hvor belastningsreaktionerne kommer buldrende igen. Så har jeg tydeligvis overgjort et eller andet i løbet af de forgangne uger, og det tager mig typisk 2-3 uger med komplet tom kalender og hjemmearbejde, at komme ovenpå igen. Men jeg kommer ovenpå igen, og det er vigtigst.

Som tiden er gået, siden mit stress-nedbrud i september 2021 og min udredning i oktober 2023, er jeg dog begyndt at kunne se styrkerne i min ADHD. Mest i retrospekt, men de begynder også langsomt at titte frem i realtid. 

Jeg kan se, at jeg historisk har været god til at fokusere og holde overblikket i ulykkes- og krisesituationer (det er beskrevet i et kapitel i "Sifs Mor har ADHD"). 
At jeg er meget målrettet (andre ville nok kalde mig stædig :-)), når der er noget der interesserer mig eller som jeg har brug for at vide, er også en styrke.
Kreativiteten, og evnen til at opfange stemninger, selvom det nogen gange også er anstrengende, for jeg tror altid at det er mig der har gjort noget galt, er også styrker, jeg tillægger ADHD - jeg kan høre at andre med ADHD oplever også at være kreative og stemnings-følsomme.
Jeg har det noget mere ambivalent med hyperfokus... Jeg er vild med, at det gør at jeg kan fokusere på noget længe og få noget fra hånden, men jeg bryder mig meget lidt om konsekvenserne ved at have været i hyperfokus. Udmattetheden og måske endda udbrændtheden der følger efter.

Når jeg ser tilbage på mit liv, ser jeg mig selv som en "tumling-dukke" - de der med sand i bunden, der altid rejser sig uanset hvor mange gange du vælter den. Det er også en styrke at kunne rejse sig igen og igen, omend det ikke er super fedt at føle sig væltet omkuld. 

Jeg synes, at der males et billede af ADHD enten som et handikap eller som en superkraft. For mig er det ikke enten eller men en kombination af både udfordringer og styrker. Jeg mangler det nuancerede billede i medierne og på SoMe.

Mine udfordringer forsvinder ikke. Det har jeg efterhånden accepteret. De vil altid være der. Men jeg prøver at finde styrkerne, der gør udfordringerne og afsavnet mere tåleligt at leve med. Prøver at finde min egen vej i at forstå netop min ADHD, uden at se det som en superkraft eller en svaghed, men mere se det som et livsvilkår, som jeg må lære at navigere i. Et livsvilkår hvor jeg skal lære at anerkende både styrkerne og udfordringerne, så jeg langsomt formår at omfavne de aspekter ved netop min ADHD, der kan være en ressource i stedet for en byrde. 

Vi er alle forskellige, og har du mødt én med ADHD, så har du mødt netop én med ADHD. Dine styrker og udfordringer kan være anderledes end mine, men måske du kan spejle dig i mig og føle dig lidt mindre alene. :-)
Jeg håber, at du finder din vej, ligesom jeg håber, at jeg en dag finder min...