Baggrunden for at skrive "Sifs Mor har ADHD"

"Sifs Mor har ADHD" var egentligt, som udgangspunkt, skrevet til vores egen lille familie. Dels for selve processen og dels for at hjælpe med at forklare vores datter om ADHD og hvorfor jeg nogle gange har meget energi og andre gange meget lidt energi til at være hendes mor. 

Som min egen største kritiker talte jeg mig selv fra at få den udgivet. “Den er der da ingen der gider at læse. Du er jo hverken ekspert eller forfatter,” tænkte jeg. Men på kærlig opfordring fik jeg alligevel kontaktet forskellige forlag og fik utrolig fin og god feedback, selvom det blev et nej tak til at udgive. Heldigvis var der et lille og modigt forlag, der syntes, at bogen her skulle ud og hjælpe andre. Takket være dem kan du nu købe bogen.

Jeg husker den 25. september 2021, som var det i går. Det var den første dag i mit “nye” liv. Den dag min krop skreg mig ind i hovedet, at stressen havde taget overhånd. Et massivt angstanfald, mens jeg kørte i vores bil. En af de mange belastningsreaktioner på den stressbelastning, som jeg ubevidst havde udsat min krop for i årtier. 

Lige dér i bilen startede den rejse, jeg har været på indtil nu, som jeg stadig er på, og som jeg nok vil være på resten af mit liv.

I januar 2022 startede jeg en langsom tilbagevenden til mit arbejdsliv efter tre måneders fuldtidssygemelding, hvor skoven i vores baghave blev en terapeut, som jeg konsulterede flere gange om dagen. Det var ikke en lige vej tilbage; der var flere tilbagefald, hvor belastningsreaktionerne kom buldrende. Flere gange end jeg bryder mig om var jeg på nippet til at give op. Men det lykkedes, og et år efter, i februar 2023, var jeg tilbage på fuldtid.

Det viste sig dog hurtigt, at jeg ikke kunne holde til fuldtid. Der var noget, der blokerede for at jeg kunne komme det sidste stykke i mål og tilbage til “normalen”, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var. Jeg havde skåret alt helt ind til benet for at passe på mig selv, men lige lidt hjalp det. Indtil en veninde forsigtigt spurgte, om jeg havde overvejet, om jeg kunne have ADHD. 

Min opfattelse af ADHD var gammeldags. Jeg forestillede mig drenge, der hang i gardinerne. At piger og kvinder kunne have ADHD, var slet ikke i min bevidsthed, men det spørgsmål såede et frø, og i august 2023 startede min udredning for ADHD.

Adskillige samtaler, pårørende-interview, computertest mv. konkluderede, at ADHD havde været min følgesvend hele mit liv, og at jeg som pige/kvinde havde været en rigtig god kamæleon, (over-)kompenseret, maskeret og alle mulige andre ubevidste krumspring, og nu kunne min krop og hjerne ikke mere. 

I retrospekt kan jeg godt se, at stresssymptomerne var der lang tid før den famøse dag i bilen. Faktisk har de været der on/off gennem hele mit voksenliv. Jeg var bare blevet så vant til at ignorere min krop og min hjernes signaler, at jeg simpelthen ikke så dem, før de råbte mig ind i hovedet.

Jeg blev anbefalet og læste Lotta Borg Skoglunds bog “ADHD Hos Piger og Kvinder - Fra Dygtig Pige til Udbrændt Kvinde”. Dér faldt brikkerne på plads. Jeg følte mig set. Efterfølgende støvsugede jeg nettet og SoMe for info om specifikt kvinder og ADHD, om relationen mellem østrogen og dopamin, dynamisk dosering efter cyklus, og hvordan ADHD kan komme anderledes til udtryk hos piger og kvinder versus drenge og mænd.

I oktober 2023, manglede jeg en bog, jeg kunne læse med vores datter, som dengang var 7 år. En bog der kunne skabe en dialog om min diagnose, og hvordan den påvirkede vores lille familie. Bibliotekarerne på vores lokale bibliotek gik above and beyond, men fandt ikke det jeg søgte. Nettet blev trawlet igennem, og sekretariatet hos ADHD-foreningen blev konsulteret, men ingen kunne finde en bog for børn, hvor en voksen eller en forælder blev sen-diagnosticeret med ADHD.
I bedste ADHD-stil, tænkte jeg “så skriver jeg den sgu selv!” 

Situationerne i bogen er taget fra vores eget liv. Nogle af samtalerne har jeg dog selv haft med vores datter. For at understøtte bogens præmis om at det er Sif der er omdrejningspunktet, har jeg justeret nogle af situationerne og noget af dialogen.

Jeg håber at du vil tage godt imod den.